Aktiviteter

Andagt

Mandag til Fredag kl 09:45 byder vi alle velkommen til at deltage i vores daglige andagt. Her deler vi vores tro og synger en sang eller salme. Mandag og onsdage foregår andagten på dansk, tirsdage på grønlandsk og torsdage på engelsk.

Bådtur

Oplev Nuuk og Grønland fra vandet. Nuuk Fjord er både indviklet og fascinerende; Den gemmer på små bygder og øer der kalder på den nysgerrige opdagelsesrejsende. Tag med på en af de arrangerede ture eller charter din egen båd og gå fra borde ved indlandsisen og oplev tiden stå stille. Nyder du at fiske eller drømmer du blot om at se hvaler, hjælper vi dig gerne med at arrangere båden ud på drømmenes hav.

Cykeludlejning

En cykeltur i Nuuk giver dig både  bevægelsesfrihed og en helt særlig oplevelse af byens vekslende natur og terræn. Sømandshjemmet råder over to cykler, som vi stiller tilrådighed for et mindre beløb til vores gæster. Cykler kan desuden lejes flere steder i byen.

Dykkerture

Drømmer du om dykke i Arktis, sætter vi dig i forbindelse med lokal operatør.

Heliskiing

Greenland Extreme flyver adrenalinjunkierne ud til øde fjelde og urørt sne. Heliskiing er muligt fra Februar til April (afhængig af vejret). Bo godt og billigt på Sømandshjemmet før og efter nye toppe erobres.

Helikoptertur

Har du lyst til at se området fra luften arrangerer vi gerne en helikoptertur og transport til og fra lufthavnen.   

Kajak

Kajakken giver dig mulighed for storslåede naturoplevelser. Den har gennem historien været brugt til både transport og jagt. I dag kan man om sommeren opleve børn, der øver grønlændervendinger. Vi sætter dig i forbindelse med lokal udlejer, så du selv kan prøve krafter med vendinger i genuine omgivelser.   

Storytelling

Grønlænderne, har som andre inuit frænder, altid elsket at fortælle og videregive historier fra deres forfædre.

Flere historier fra oldtiden er identiske med de historier, som vore inuit frænder i Canada og Alaska også stadigvæk fortæller deres efterkommere.

Historierne har næsten altid haft en opdragende rolle.

Storytellings foregår i naturen – uden for Inuk Hostels – og indendørs i caféen ved mindre godt vejr.

Historierne fortælles af en dygtig storyteller og lytterne har derefter mulighed for at spørge til den historie, de netop har lyttet til.

Vandreture

Nyder du at vandre og opleve naturen med rygsæk på, er Sømandshjemmet en oplagt basecamp. Vi finder din lokale guide eller hjælper dig godt på vej. Ønsker du at lære byen og kulturen at kende sender vi dig afsted i den rigtige retning, og glæder os til at høre om dine oplevelser, når du kommer hjem igen. I receptionen kan vi både hjælpe med gaffatape til de slidte vandrestøvler og bykort til dig med pæne sko.