Om Sisimiut

Sisimiut er beliggende 40 km nord for polarcirklen, og er Grønlands næst største by med 5.600 indbyggere.

Navnet Sisimiut betyder ”De der bor ved Rævehulerne”. Byen er grundlagt i 1756 og kaldt”Holsteinsborg”, opkaldt efter greve Johan Ludvig Holstein. 

Den karakteristiske blå kirke fra 1775 er et af byens største seværdigheder. Kællingehætten er byens vartegn med den kegleformede ”hætte”. Med sine 784 m.o.h. er Kællingehætten det højeste bjerg omkring Sisimiut.

I nærheden af Sisimiut ligger de 2 bygder Itilleq og Sarfannguaq, hvortil det er muligt at komme med postbåden.